Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag,

med dugen hvid og rød!

Og vidn, vor sag er Danmarks sag;

vi vil ej savnes på denne dag,

da terningen om liv og død

skal rulle i dets skød!

 

 

Vaj højt, vort mærke, fra din stang

i solskin, regn og vind!

Flyv lystigt gennem skov og vang,

ombrust af glade stemmers klang,

men væk og alvor i vort sind,

vie os til manddom ind!

 

 

 

 

I østen stiger solen op,
den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by.

 

Den kommer fra den favre kyst,
hvor paradiset lå;
den bringer lys og liv og lyst
til store og til små.

 

Den hilser os endnu så smukt
fra edens morgenrød,
hvor træet stod med evig frugt,
hvor livets væld udflød,

 

Den hilser os fra lysets hjem,
hvor størst Guds lys oprandt
med stjernen over Bethlehem,
som østens vise fandt.

 

Og med Guds sol udgår fra øst
en himmelsk glans på jord,
et glimt fra paradisets kyst,
hvor livets abild gror.

 

Og alle stjerner neje sig,
hvor østens sol går frem:
Den synes dem hin stjerne lig,
der stod ved Bethlehem.

 

Du soles sol fra Bethlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit paradis. 

 

 

 

 

 

Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold –
du himmelbuens Herre

 

 

Skænk os det klare kildevæld,
som skaber liv i strømmen.
Vi finder ikke kilden selv,
så hold os fast på drømmen:
At du er livets kilde, som
får blinde til at se sig om –
du underfulde Herre