Peder Oxe Haslev

Peder Oxe Haslev

En aktiv spejdergruppe

Jubisange

Spejdersangen

Ja vi er danske spejdere
og løftet som blev givet
en vårdag brusende og fri,
står på vor pande skrevet:
For Gud for konge og fædreland
Hvor end dig livet stiller,
vær rede, når det gælde,
med hjerte, hu og hånd.

Vær rede! Hør den stormens il,
som gennem verden skrider,
holdt spændt din streng,
hold blank din pil –
nu er det brydningstider.
Nu knytter vi vort broder bånd
i venskab og i gammen,
nu smeder vi det sammen
om hele Danmarks land.

Bakke ned og bakke op

Bakke ned og bakke op
går vi frem i sluttet trop,
frem til nye syn af landet fra den
næste bakkes top.
Rundt omkring os milevidt, ser vi
landet smile blidt. Se, du gamle land
om du kan holde trit, trit, trit!

Forsanger: Er I med?
Alle: Vi er med, før os kun fra sted til sted!
Forsanger: Under tvang?
Alle: Nej, med sang, går vor målbevidste gang
Vi skal ud og bygge op,
det er målet for vor trop
at det sande sunde sind må bo i kraftig krop!

Mangen gammel bondeby
stod en gang så frisk og ny,
tømret op af raske karle
under sol og sommersky.
Skov blev ryddet, rub og stub.
Endnu mindes mand og trup
i årtusindgamle navne, dem på
-rup, -drup, -strup

Omkvæd

De var danske, de var fri,
’drenge’, hed de li’som vi
Fri at færdes i det fri, var det, de alle
bedst ku’ li’.
De har lyttet til Ansgar,
og måske blandt dem vi har
vores egen gamle tip-tip-tip-oldefar!

Omkvæd

Og når vi nu holder trit,
kan vi høre deres skridt
ud i landet, de har bygget, og hvor
kirker lyser hvidt.
Og fra bakkens frie top
ser vi målet for vor trop:
at vi selv engang er med at bygge
Danmark op

Alle skal synge

Alle skal synge det er parolen
Vi holder sammen i tykt og i tyndt
Venner med regnen,
Venner med solen
Vis hvad I kan nu er sangen begyndt

Store og større og største på tur
Nu skal det høres om stemmerne dur
Her er de små og, her er de større
Her er vi største og her kommer jeg!

Sommer og vinter, lyder der toner
Det er naturen der synger som vi
Suser det højt i træernes kroner
Er det en strofe af vor melodi….

Omkvæd

Her er signalet, nu skal vi tralle
Så det kan høres i syd og i nord.
Ingen må svigte, samling for alle
Det gi’r humør når vi synger i kor….

Nu er jord og himmel stille

Nu er jord og himmel stille,
vinden holder tyst sit vejr,
og der lyder ingen trille
fra de høje, stille træer,
kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet spil af bækken
til vor egen stille sang.

Men når sangen er forstummet,
vil vi hører end en klang
lys og klar fra himmelrummet,
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.

Tak for dagen, som er omme,
for en lang og dejlig dag,
tak for dage, som skal komme,
og for dem, der ligger bag.
I det høje, lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aften stjerne
som et kærligt smil til svar.